Herlig rosévin: robust og upoleret, frisk, blød, lidt jordbærpræget og så solid, at den kan klare et helt måltid. Nærmest tør, med pæn syrebalance. Ukompliceret, nydelig og alsidig. Server den gerne ved 8-10 grader.

Årgang 2014 fik:
5 ud af 5 stjerner i VinAvisen april 2015: 
"Elegant og forfriskende rosévin, ganske lys, nærmest den farve, som franskmændene kalder oeil de perdrix - agerhøneøje. Den har en fin duft og en smag, der nemt kan forveksles med en hvidvin. Altså ikke nogen marmelade-rosé, men en rosé, der er glimrende til mad. Den vil dog også kunne optræde som en god terrassevin."

5 ud af 6 stjerner i Finansbureauet uge 19 2015: 
"Delikat sydfransk sag lavet på Carignan, Grenache og Syrah, med stor friskhed og krydrede toner tilsat lidt jordbærsødme i eftersmagen. Lækker sag."

Domaine Mur-Mur-Ium er ejet af Anne Brinkløv, som er dansker. Indtil for ganske nyligt ejede hun det sammen med hendes franske mand, Marc Pichon. Marc døde i en tragisk ulykke i 2016. I dag driver Anne og Marcs søster, Veronique, vingården videre i Marcs ånd. 
Det gav chokbølger hos os ansatte i Holte Vinlager, da vi hørte om Marcs død. Ikke kun fordi han var én af vores leverandører gennem længst tid, Marc var samtidigt en god ven og et utroligt festligt og socialt menneske. De af vores kunder der har oplevet ham til vores vinsmagningsarrangementer, kan kun bekræfte dette. Vi savner Marc, ikke blot for hans levende og entusiastiske væsen, men også på grund af hans professionelle og innovative tilgang til vindyrkning. Vi har solgt tusindvis af flasker fra Domaine Mur-Mur-Ium gennem årerne og den bedst sælgende, Cuveé Niels Oscar, har vi stort set altid. Den er i øvrigt navngivet efter Anne og Marcs ældste søn, som er påbegyndt uddannelsen til ønolog.
Domaine Mur-Mur-Ium har specialiseret sig indenfor økologi, og alle deres vine, uden undtagelse, er dyrket ud fra de økologiske principper. Interessant og opsigtsvækkende er det, at de lader druerne hænge længere tid på vinstokkene, end andre producenter, for på den måde at opnå optimal modenhed, som giver mere frugt og fedme, til deres vine. Det underfundige navn ”Murmurium”, er afledt af latin og betyder: ”den summende lyd af bier”. Her hentydes til vinmarkerne som vinhuset benytter sig af. Der har bierne fundet sig specielt godt til rette!

Geografi:
Domaine Mur-Mur-Ium holder til i Vaucluse, som er beliggende i det sydlige Rhône, i Provence. Vinhuset ligger på sletten, ved foden af Mont Ventoux - som for de fleste Tour de France entusiaster er kendt som ”det skaldede bjerg”.
Lige præcis her er der optimale vækstbetingelser for Grenache-druen, som høstes om natten for at bevare mest mulig frugt og aroma.

Le Retour Ventoux Rosè

kr 100,00Pris
  •  

    Type 

    Rosé

    Alc % 

    12,5 %
    Land  Frankrig
    Område  Syd Rhône
    Vinhus 

    Domaine Mur-Mur-Ium

    Årgang  2018
    Druer Mourvedre
    Syrah
    Grenache Noir
    Smagsretning Fyldig, Frugtig
    Krydret, Tør
    Velegnet til  Salater
    Fisk fra grillen
    Lyst kød
    Flaskestørrelse  75 cl. 
    Varenummer  T00731051

     

RAW Production

en del af

Parthéna ApS

CVR. 3583 6608

+45 93 88 50 50

hej@rawproduction.dk

Besøgsadresse:

Hammerholmen 15

2650 Hvidovre

Danmark